Byfortælling: Karina og Johan

Fællesskabet i Tistrup giver et stærkt foreningsliv

Det var det lille samfund, hvor alle kender hinanden, der trak Karina og Johan Lauridsen tilbage til Tistrup i 2014. De er begge vokset op i nærområdet og har haft deres egen skolegang i Tistrup.

- Det var ikke en svær beslutning at vælge Tistrup til efter ungdomsårene væk fra byen.

Johan og jeg holder begge af nærheden til alting i hverdagen, og den tryghed, det giver, at man kender alle. Vi har det, vi har brug for her, og med to biler kan man søge arbejde i en stor radius fra Tistrup, forklarer Karina.

Tistrup

Fællesskabet giver et stærkt foreningsliv

Karina har været spejder, siden hun var seks år. I dag er hun leder af gruppen i Tistrup, der har fejret sit 60-års jubilæum. Hun fremhæver den store opbakning, der er fra de lokale til foreningslivet i Tistrup, og fortæller, hvorfor hun selv har valgt at bosætte sig i Tistrup med mand og børn.

Foreningsliv

En spejdergruppe med stor lokal opbakning

Spejdergruppen i Tistrup har netop haft 60-års jubilæum, og der er solid opbakning fra byen til bålrøg, tjikkerlikker-tjikkerlikker og friske børn i blå uniform.

- Vi har en stor ny hytte ved stadion lige ved skoven. Hytten er bygget og finansieret med frivillige kræfter. Alle har bidraget, og der er generelt altid støtte at hente i Tistrup, når vi har brug for det. Det er i det hele taget meget kendetegnende for foreningslivet her i byen. De lokale bakker op, siger spejderlederen.

Hun tilføjer, at hendes egne forældre altid har været meget engagerede i foreningslivet, og det har nok smittet af.

Den nye generation af spejdere

Gruppen ligger på omkring 35 spejdere i forskellige aldre, og de er rigtigt meget udenfor. Man går til spejder næsten hele året med undtagelse af ferierne, og lederne gør alt for, at spejderne både har det sjovt, men også lærer noget.

- Det er ikke som i gamle dage, hvor man bare lavede bål og snobrød. Det gør vi selvfølgelig også, men vi følger med udviklingen, og bruger for eksempel GPS samt mobilen af og til i spejderaktiviteter udenfor, for den er en del af børnenes liv, forklarer Karina.

Spejderne i Tistrup samarbejder også med spejderne i Horne og Sig om at lave fede aktiviteter og lejre.

Nærhed og et trygt hverdagsliv

- Johan og jeg holder begge af nærheden til alting i hverdagen, og den tryghed, det giver, at man kender hinanden i byen. Vi har det, vi har brug for her, og med to biler kan man søge arbejde i en stor radius fra Tistrup, forklarer Karina.

Efter et par år inde i Tistrup by købte parret et hus på landet tre kilometer udenfor Tistrup. Børnene Johannes fra 2018 og Josefine fra 2019 går i henholdsvis børnehave og dagpleje i Tistrup. Karina arbejder nu som fagkonsulent ved toldstyrelsen i Billund Lufthavn, mens Johan er startet som selvstændig.

”Alle har bidraget til den nye spejderhytte, og der er generelt altid støtte at hente i Tistrup, når vi har brug for det. Det er i det hele taget meget kendetegnende for foreningslivet her i byen. De lokale bakker op.”

- Karina Lauridsen